Søstersolidaritet, en mangelvare i Malis musikmiljø

I dag mødtes jeg med Malis eneste kvindelige kora-spiller, Madina N'Diaye.
Vi snakkede, og hun spillede og sang så smukt for mig... Om sit liv som musiker i Mali sagde Madina, "ce n'est pas facile". Og hun har sørme heller ikke haft det let. For det første er hun "kvinde i et mandefag", hvilket i sig selv er besværligt nok. Men dertil kommer, at hun for 7 år siden mistede synet. Ingen af delene har dog afholdt hende fra at turnere i Europa eller indspille sin musik. Pt. arbejder hun på sit andet album. I følge Madina er der megen intern konkurrence og jalousi mellem kvindelige musikere hernede, og hvis man bryder med traditionerne, som hun har gjort ved at gå i lære som kora-spiller hos Toumani Diabaté, er det med risiko for at blive marginaliseret. Denne "kvinder er hinanden værst-mentalitet" betyder i følge Madina også, at der ikke er skik for at man støtter hinanden kollegialt og samarbejder på tværs. Med andre ord ingen søstersolidaritet, som den vi er flasket op med i Danmark... Jeg sender lige Trille en taknemmelig tanke... I Mali forsøger de mere etablerede sangerinder tværtimod ofte at forhindre de "up and coming" i at få fodfæste på den lokale musikscene. Af samme grund foretrækker Madina at holde sig uden for etablissementet - og konkurrencen, og hun stræber vist hverken efter at blive Malis nye superstjerne eller at score kassen. Hvilket er heldigt for os. For selvom vi alene med KonoKones danske line up (TBA) ikke kan undgå at lave en smuk og dejlig plade, ville jeg blive overrasket, hvis den endte på de internationale salgshitlister. Men for Madina er det ikke noget problem. Hun er helt med på at deltage i KonoKone og at samarbejde med de danske ladies...C'est magnifique!!!

Efter mit møde med Madina tog jeg hen på Centre Culturel Francais, hvor Mariams mand, Mohamed, driver cafeen. Mohamed og Mariam har boet i København i mange år og snakker perfekt dansk. Her mødtes jeg med Barrou Diallo, som er bassist og lydtekniker og har sit eget lydstudio i Bamako. Han har bl.a spillet på Roskilde med Ali Farka Touré og Toumani Diabaté samt lavet lyd på Orange Scene. Han viste mig en masse billeder fra festivalen i sommer på sin iphone. Barrou kender ikke bare gud og hver mand i Malis musikverden - han kender osse DK. Og han kan tydeligvis navigere i begge sfærer, hvilket kan gå hen og blive en stor hjælp, mens samarbejkdet stadig kører, men jeg ikke er her længere. Både når det gælder det tekniske og i forhold kommunikationen. Jeg beskrev KonoKone-projektet for ham på mit gebrokne fransk, og han har nu foreslået et line up af kunstnere der på hver deres måde "gør musik" på en lidt anderledes end normalt, og som repræsenterer undergrundsmiljøet hernede. Flere af dem, han har foreslået spiller instrumenter, hvilket er sjældent. Allerede i aften skal jeg mødes med den første, Djeneba.

I morgen drager jeg til Yanfolila i tre dage. Her skal jeg bl.a interviewe Radio Wassoulous direktør om kvinderne og musikken i Wassoulou-distriktet, der ligger i det sydlige Mali...