tubab, taxa, tanka tanka

8 december 2009

Bakau, Limba’s Guesthouse, midt på dagen.

Overskyet. En fin brise, der køler. Gardiner, der blafrer…

Omkring solopgang gik jeg ud på altanen med min Zoom for at optage fuglelyde. Men det blæste for meget, så jeg gik ind og sov videre… Senere lånte jeg smør til at stege vores røræg til morgenmaden af en australier. Endnu en hvid mand omkring de 60, der er rejst alene til Gambia… Hvad mon han skal hernede? Kigge på fugle?

Nu sidder jeg her på flisegulvet i et stort, umøbleret gennemgangsrum med udgang til altanen. I rummet ved siden af står Nika og Peter og vasker op efter morgenmaden mens de nynner med til gamle musicalsange fra Peters Ipod. Min tur næste gang.

I går var det varmt og fugtigt. Vi kørte byen tynd i taxa og gik stønnende og dehydrerede omkring på Banjuls marked sammen med Babou (der er kommet ned fra landsbyen for at holde os med selskab på rejsen). Jeg købte noget stof, som jeg kan bruge til lagen + blyanter, kuglepenne og kladdehæfter til alle de børn, som jeg regner med at møde på min vej.

Efter en times tid, var vi alle ved at segne, så vi satte os på en lille café, vistnok byens fineste, lige ved siden af statsministerens palæ og tilhørende stadion. Og så tog vi hjem igen. Senere, da det var blevet mørkt, skulle Babou hen til nogle venner og aflevere en nøgle inden vi skulle hen at spise. Altså endnu en taxatur. Denne gang nedad endeløse, mørke veje med humpler så store, at vandpytterne havde udviklet sig til regulære søer.

Da vi kom til Babous venner, blev vi inviteret indenfor i deres hjem, et lille skur, også kaldet en compound. Indenfor var rummet elegant møbleret med store plyssofaer og fine lamper, guldrammer (i plastik) mm. Snart var stuen fyldt op med 5 dejlige unger og dertilhørende voksne, en stor ”extended family”. Nika og jeg fik lov til at holde den sødeste lille babypige, Aida, på to måneder. Hun smilede og lavede små gryntelyde, og hun var så fin med sine huller i ørerne!! Kom til at tænke på Rita i Mexico… Og ja, jeg fik lyst til – i bedste Madonna og Angelina Jolie-stil - at ta hende med. Men hun så nu ud til at trives meget godt hvor hun var. Tror bare det er fordi jeg savner Vilma….

Udenfor fik mændene sig vistnok noget sjov tobak, mens taxaen ventede og vores maver rumlede. Utålmodighed. I mit hoved rumsterede der desuden alle mulige tanker, om hvad de mon tænkte. Og hvad med sikkerheden? Og mantraet: ”Høflighed og respekt”. Men hvordan gør man det? Ved at gi dem gaver og penge? Er venskab og ligeværdighed overhovedet mulig, når økonomisk ulighed er så ufravigelig en præmis?

Nej, det er sørme ikke let at være en Tubab med etiske hensigter hernede. For det er svært ikke at tage den ide på sig, at gambierne må være sure på os, først og fremmest over fortiden og fattigdommen, men også over den udnyttelse, der stadig finder sted, når alle de hersens sexturister m/k kommer ned og slår sig løs…

Og jeg forstår den godt, den uudtalte vrede (hvis den altså er mere end blot en fabrikation i min hjerne). Jeg føler den tilmed selv, når jeg ser, hvordan visse kaukasiske individer fører Europas århundredelange tradition for udnyttelse af det afrikanske kontinent videre, når de kommer her og leger konger/dronninger og køber sex og romantik for en slik.
Var lige ved at lave en scene i går morges, da jeg så en ældre svensk herre sidde sammen med en pige på højst 15… jeg havde sådan lyst til at gå hen og sige noget til ham… Hvorfor gjorde jeg det ikke? Ville det have ændret noget?

Det er planen, at rejsen til Njawara skal foregå med Tanka Tanka, dvs. minibus…. Og jeg skal finde ud af om jeg vil med eller blive her i Bakau,. Her er ikke specielt rart at være hvis man rejser alene som kvinde. Men samtidig min sidste chance for luksuspakken ”strand, pool og internet” i et stykke tid. Og der er SÅ meget, jeg skal ha forberedt til Mali. Der skal findes fokus og kommunikeres. Kan ikke udskyde det længere… Hmmm, tror sgu jeg bliver her…. Nej, jeg tager med...

Knus til alle jer!!! Håber I har det godt og juler løs derhjemme…

Og så lige en ekstra gang varme og kærlighed til Signe, Thomas og lille Bison, det nye liv. Hjerte!

Fik også lige en sms fra Judith om jeg vil med til Rickie Lee Jones koncert den 13/3. Og det vil jeg selvfølgelig ☺