Forleden dag stoppede Stine og jeg forbi et bageri og købte os hver en pain au chocolat. Lige som vi skulle til at køre igen, kom en lille dreng forsigtigt hen i mod os med fremstrakt hånd og feberblanke øjne… Stine nåede lige at give ham halvdelen af sit chokoladebrød. Bagefter følte vi os begge triste og oppustede af de tomme kalorier...
Gedehovederne i Segou…
I Segou er der smukt og stille. Husene er røde- og okkerfarvede som det ler, de er lavet af. Da vi sejlede i pirogue op langs floden så vi folk der ordnede deres haver ved bredden og vaskede sit tøj og sine kroppe i aftensolen. På turen kom vi også forbi flere afhuggede gedehoveder, der lå og flød i vandet…
Te på tysk…
En invitation til at drikke te, handler som bekendt ikke altid kun om te, åbenbart heller ikke i Mali…
For snart en uge siden mødte jeg en tysktalende malisk turistguide på parkeringspladsen foran Hotel Mandé. Vi sludrede lidt på tysk, og det var vældig hyggeligt. Da jeg skulle til at gå, spurgte han, om jeg ville drikke te med ham en dag. Jeg takkede - mest af høflighed - ja og gav ham mit nummer. Siden glemte jeg alt om det, indtil han ringede nogle dage efter. En anelse tøvende gik jeg med til at mødes søndag, som var i forgårs…
Mødet foregik ved, at han hentede mig på sin knallert udenfor min lokale kiosk og kørte os hen til Hotel Panda. Vi var næsten de eneste på hotellets lettere lurvede cafe, der var en slags haveskur forklædt som udestue med fjernsyn.
Jeg havde taget det med teen ret så bogstaveligt, så jeg blev rimelig overrasket, da jeg fik at vide, at man slet ikke kunne få te på hotellet… I stedet bestilte vi cola, imens vi indledte en af den slags samtaler, der vist ikke handler så meget om, hvad der bliver sagt med ordene som hvad der bliver sagt mellem linjerne…
I takt med, at min tysktalende te-ven rykkede nærmere og nærmere, rykkede jeg længere og længere tilbage, indtil jeg til sidst sad helt inde i sofahjørnet, imens jeg begyndte at speedsnakke om min datter og hendes far…som jeg i øvrigt snart skulle hjem til… Men det lod han sig ikke standse af… For da jeg havde drukket min cola, foreslog han, at vi skulle leje et rum ”um uns zu erholen”. Og så var det, at jeg pludselig kom i tanker om, at jeg skulle noget andet og var nødt til at gå.
Sikke noget. Og så på en søndag. Jeg har selvfølgelig tænkt over, hvad jeg mon skal lægge af betydning i dette - lettere kiksede - kulturmøde. Her kommer nogle forslag… Er det muligt, at…
a) jeg simpelthen ikke har forstået omfanget af min egen tiltrækningskraft og skal blive bedre til at administrere den?
b) hvid hud+ gebrokkent tysk kombineret med høflighed giver en en billig udstråling og kan tolkes som om man er med på den værste?
c) man generelt bør være på vagt overfor te-invitationer?
d) jeg for det første er til fals for smiger og for det andet er temmelig naiv, hvis jeg tror jeg kan blive venner med en fattig malisk turistguide af det modsatte køn?
e) der gemmer sig nogle sexfixerede bæster bag de maliske mænds venlige og rettroende facader?
f) jeg er blevet gammel nok til at blive taget for en potentiel gigolo-kunde?
Bamako Biergarten
Hver lørdag spiller guitaristen Baco med sit band på spillestedet La Gendarmerie, en udendørs bar, der minder lidt om en berlinsk biergarten. Bandet består udover Baco af en trommeslager en n’goni-spiller, en bassist og tre sangere, der synger på skift. Jeg hørte bandet for første gang i går – på Tores anbefaling. Og det var svängigt som fan, som svenskerne siger. Men lyden var ikke det eneste der gjorde indtryk… Aftenbrisen, stjernehimlen + synet af toptilbagelænet, men afsindigt raffineret dans, kaldte smilene frem hos os alle. Selv hos Vilma, der ellers helst ville være blevet hjemme… Mest lykke gjorde en ældre mand der dansede med en ølkasse, en kæmpe-queer-kvinde i jakkesæt og hat og en ung pige med så lavtaljede bukser, at hendes livlige numse var ved at hoppe ud…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar