Lige en hurtig rapport fra en weekend med mange højdepunkter. I lørdags tog vi afsted til Yanfolila 5 damer i en ramponeret Toyota Corolla. 6 timer senere ankom vi til byen... rimelig forsinkede. Nå men her skiftede vi til en 4x4 og begav os videre ud i bushen til en lille landsby med stråtækte lerhytter, bål, geder og en fantastisk stjernehimmel. Her blev vi budt velkommen og bespist af landsbyens overhoved inden festen til ære for det lokale kvindekooperativ, der producerer shalotte-løg, skulle starte. Vi mødte osse Keme Sidibé, der skal være med i Konokone. Keme er ifølge Sidiki Sidibé, direktøren på Radio Wassoulou egnens bedste sangerinde, og hun bliver inviteret til mange bryllupper, fester, navngivningsceremonier for at synge... Hun er osse mor til 3 og gift med en mand, der er for syg til at arbejde, så der hviler en del på hendes skuldre...
Festen startede med en masse trommer og dans... efter et stykke tid, da crowden var blevet varmet op begyndte keme at synge. stort set den samme melodi hele tiden men med forskellige ord og til forskellige rytmer. de mange mennesker der var kommet for at være med sad rundt om i en rundkreds... Som altid, når man hører live-musik hernede var der skruet mere end nok op for højtaleren - en megafon - så der var mere distortion på vokalen end på en 90'er indieguitar... Og sådan blev det ved i timevis... en totaloplevelse....
Vi kom hjem til jagthotellet kl 2 og var godt smadrede så vi sov længe dagen efter... Da vi havde været på en fin tur ned til floden, hvor de lokale fiskere tog os med ud at sejle i en pirogue, tog vi frokost på Sidikis datters restaurant...
Bagefter tog vi ned til byens festplads for at deltage i en memorial for den afdøde premierminister, Mande Sidibé, der var født i Yanfolila. Der var mange vigtige mennesker tilstede og folk havde taget deres fineste tøj på. Der var osse mange der havde taget kjoler på af stof hvor der var et billede af mande sidibé. igen sad vi i en kollosal rundkreds og lod os underholde af de forskellige sangere og dansere, herunder et optog af jægere der spillede på ko-horn. fløjtespillere, politiske taler, calabas-dansere og folk i outfits der ville give Henrik Vibskov fråde om munden af misundelse... Som en Fever Ray video i dagslys tilsat 1 maj stemning... og en god del lokal patriotisme... Pludselig kom en kæmpestor gul Hummer rullende ind på festpladsen og ud steg ingen mindre end Oumou Sangare. Den smukke kæmpekvinde gik smilende og rank henover festpladsen imens folk skreg af begejstring... Hun satte sig på sin VIP plads omringet af sin posse af oversminkede damer...
Herefter kom festen til at handle mest om Oumou. Alle optrædende inkluderede hende i sine tekster og sang henvendt til hede. Når hun syntes godt om noget, gik hun op og smed pengesedler efter de optrædende... Publikum jublede... Til sidst sang Oumou selv en sang imens hun steg op i sin Hummer og kørte væk igen...
Efter festen gik vi op på radio wassoulou og indspillede tre numre acapella med kemé sidibé. Hun var ankommet på sin cykel og da hun havde underskrevet indspilningsaftale med et fingeraftryk, sang hun så vi fik gåsehud. Helt uden sminke, distortion eller seje biler....
Om mig
- Solveig's blog about the early stages of KonoKone
- In December 2009 - January 2010 I went on a trip to Mali. The aim was to start up KonoKone, a coalition between female musicians from Mali and Denmark. Before going to Mali I had put together a line up of prolific, Danish indie musicians for the project. The first thing I did when I came to Mali was to make contact with some interesting - and rather untraditional - female artists in Mali. For the next 5-6 weeks I facilitated a number of long distance co-writes between the Danish and the Malian artists. When back in Denmark I handed out the recordings to the artists involved and let them take over from there. This was how it started. Since I have gone back to Mali once. In September 2010 some of the Malian musicians came to Denmark to participate in My World Images Festival together with their Danish colleagues. So far KonoKone has released one EP, "Hvorfor græder nattens fugle?" which roughly means "why are the birds of the night crying?". In January 2011 the Danish participants of konoKone are going to Mali for a month during which they will go on a tour and record new stuff with their Malian colleagues.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar